Mandag: 14:00 - 20:00
Ons-fre: 8:30 - 18:00
Tirsdag formiddag kun akut-tider ved henvendelse pr tlf.
21793556
Hovedpine
I flere uger havde jeg lidt af kraftig hovedpine.
Min krop er slidt ned pgra. et langt livs kontorarbejde og en kræftoperation.
Margrethe har et skarpt blik både rent bogstaveligt, men også i sine hænder, hun kan lynhurtigt aflæse problemzonerne. Margrethe benytter sig af forskellige massagemetoder, som hun behersker dybt professionelt. Jeg har fået det bedre og vil fortsætte med forebyggende behandling.
Vi er meget heldige over at have sådan en kapacitet som Margrethe i Tønder.
Gravid massage
Det har for mig været en
rigtig dejlig oplevelse!
Margrethe sørgede for jeg kom til at ligge rigtig godt og
afslappet med hele kroppen.
Og fantastisk at få lov at ligge
på maven igen :)
Det har alt i alt været en rigtig
god oplevelse for mig, og jeg
vil klart anbefale det til andre
gravide.
Skulder smerter
Jeg hedder Hanne og arbejder som kok. Jeg begyndte at gå til massage hos Margrethe Ibsen, da jeg havde ondt i min højre arm og skulder.
På det tidspunkt hvor jeg begyndte med massage havde jeg mange smerter, men allerede efter 4 gange var smerterne forsvundet helt. Har aldrig haft det bedre i min krop som nu.
Muskel spændinger efter
Kemo-kur
Jeg kan have det meget forskellig fra gang til gang - men fælles for alle gangene er det, at jeg har det meget bedre, når jeg går, end når jeg kommer J
Nedslidt ryg – iskias symptomer
Masser af ros til Margrethe Ibsen, Helsemassagen.
Jeg var ved at miste gnisten pga de mange smerter. Jeg gik i en evig rus, ca. 100 tabletter om ugen.
Efter første behandling reagerede min krop meget voldsomt, men jeg kunne pludselig mærke varme i foden igen, - hvilket jeg ikke havde kunnet længe.
Allerede efter 3-4 behandlinger begyndte det at bære frugt, jeg kunne undvære mere og mere smertestillende medicin, og nu er jeg nede på 2-4 tabletter om ugen og
har fået livsmodet tilbage igen.
Mange TAK!
Konstante smerter i skulder og arm.
Efter 3 gange massage hos Margrethe, kunne jeg bruge min arm og skulder som før.
Margrethe er en person jeg har fået fuld tillid til med det samme. Utrolig varm, smilende og lyttende. Kan varmt anbefale Margrethe.
Jeg tilbyder flere slags massage fra min klinik i Tønder. Mine patienter kommer fra både Tønder og omegn, Møgeltønder, Højer, Løgumkloster og Bredebro for at få massage - så Helsemassagen er din lokale massør :-)
Hvert menneske fascinerer mig med hver deres historie og fysiske udfordringer.
Er der noget jeg brænder for, så er det at give massage: jeg elsker at bruge de muligheder jeg som terapeutisk massør
har for at afhjælpe spændinger, ømhed, stivhed, smerter og mindre skævheder i kroppen.
Det samme gælder når jeg giver massage for velvære, ro og afslapning.
Alt dette gør jeg i et tæt samarbejde med den enkelte, så at virkningen bliver bedst mulig.
Jeg gør mit bedste for at se den enkeltes behov for massage et specifikt sted på kroppen, i sammenhæng med
hans eller hendes hverdag og arbejdsliv.